onsdag den 21. oktober 2009

"..og så skal du stå fast ved din beslutning"

I dag kom jeg til at tænke på om VG er det rigtige. Undervisningen her er slet ikke lige så god som på NAG. Savner mine gamle lærerer og klasselokalerne. Hver gang folk hører at jeg kommer fra nærum siger de altid et eller andet dumt. Har lyst til at svare igen men gør det ikke fordi jeg godt vil prøve at blive en del af klassen. I dag mødte jeg min historielærer. Han er bindegal. Han brugte omkring halvdelen af modulet på at fortælle hvor dejligt et sted Rom er. Derefter gik han helt amok med at forklare om kejsere og årstal. Det hele gik så hurtigt at jeg næsten ikke fik noget ud af det. Jeg følte at det var fuldstændigt ligemget om jeg var til timen eller ej. Fik alligevel ikke noget ud af det. Så gav han os også en del kopiark som han sagde var det vigtigste til eksamen. Han kan godt lide at jorde eleverne (sagde han selv op til flere gange). Det var helt til grin.
Håber at jeg bare skal vænne mig til det, ligesom jeg skulle vænne mig til at gå på NAG.
Ellers er jeg blevet syg, måske svineinfluenza. Det er i hvert fald en eller anden form for influenza. Håber virkelig at jeg er blevet rask til weekenden så jeg kan komme ud og dykke. Ellers kan jeg lige så godt vinke farvel til mit certifikat.
I går sagde min mor at hendes arbejde flytter til Zürich. Ved endnu ikke hvad det betyder..Føler mig virkelig ynkelig lige nu. Har slet ikke styr på noget.

"I don't want to die, sometimes i just wish i never was born" -Freddy Mercury

Ingen kommentarer:

Send en kommentar